Lestat de Lioncourt

Yay for mig. Jeg har sovet længe. Jeg gik i seng igen, og sov helt til 12:15! Det var en dejlig lur. Det er sjovt, at når jeg sover, så svarer jeg på de ting, han siger i headsettet... Hehe. Jeg ved det godt selv, for jeg hører ham jo sige det. Men så engang imellem vågner jeg, fordi René siger "Det er altså '*' jeg snakker med".

Jeg drømmer om Lestat. Om, at han kommer og tager mig med. Ikke som i bøgerne, men som han er i "Queen of the Damned" - i Stuart Townsends version! Normalt, når jeg læser bøgerne, får jeg en trang til at blive Lestats. Jeg føler en trang til at blive Lestats følgesvend. Ikke som i "Wanna shag?" men mere som i "Jeg vil følges med dig". Jeg vil gerne være udødelig, sammen med René. Bare os to - forever and ever. Men det sker ikke, for selvom jeg tror på vampyrer og er rædselsslagen for dem, ved jeg, at de ikke findes rigtigt. Jeg er jo ikke sindssyg. Eller... Jo, det er jeg, men det er bare en irrationel angst. Nothing else. Men jeg vil kende Lestat de Lioncourt - især som han er i bøgerne...! Han er jo en fantastisk personlighed! Han er lige "my kinda guy" - igen, ikke som en "kæreste", men som følgesvend, en rigtig ven. For jeg elsker René og vil have ham som "mand" selvom vi er vampyrer. Men... Den slags er ikke noget for mig. Dels fordi jeg er bange for vampyrer, dels fordi jeg ikke vil miste folk omkring mig af alderdom gang på gang, dels fordi jeg virkelig ikke kan udstå smagen af blod.

Men... Det er som om jeg bliver trukket ind til Lestat, som om jeg bliver forført og "ægget" til at blive hans. Det er spændende, og jeg elsker at drømme om det. Især når jeg læser bind nummer 5, "Djævelens Discipel", som er den bedste i serien. Åh! Den bog er simpelthen så magisk! Anne Rice har virkelig skabt noget særligt med "The Vampire Chronicles". Det er fantastisk. Jeg elsker virkelig de bøger.

Ellers... Har jeg ikke pokkers meget at sige lige nu. Jeg skal ned og handle, det er ikke lysten, der driver værket, men det skal jo ligesom gøres. Jeg skal dog lige sidde lidt, jeg har kun været vågen i lidt over en halv time, der skal lige lidt længere tid før jeg tør at gå ned og handle. Epilepsien, you know.