Hm... Hvorfor siger visse sange bare det hele? Hvorfor kan jeg ikke selv sætte ord på mine følelser? Hvorfor skal jeg få dem fra sange? Det er helt skørt - er jeg virkelig så idéforladt og uden inspiration til at få mine følelser ned på skrift?
Jeg føler mig dybt og inderligt ensom, selvom jeg ikke føler mig helt ensom - jeg har jo min elskede mand. Jeg føler bare, at jeg er ved at miste grebet... Som om jeg er parat til tosseanstalten. Igen. Jeg har jo været der så mange gange. Men denne gang... Er det måske mere nødvendigt end det har været før. Jeg er bange. René vil ikke indlægge mig. Men måske er jeg nødt til det? Jeg mister lige så langsomt evnen til at kommunikere med andre. Jeg kan sagtens skrive, men de ting, jeg siger, er altid forkerte. Ord bytter plads, selvom jeg prøver at rette det. Sært.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg føler mig så... Åh. Dårligt tilpas. Som om jeg er ved at dø. Nej, jeg har ikke taget noget for at dø, jeg er ikke på et selvmordstrip. Jeg føler bare, at min krop er ved at stå af. Men jeg har ikke noget spændende at fortælle. Jeg skal til at gøre rent.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar