Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 13. december 2010

Min dejlige mand!

Jeg er så utrolig dybt imponeret over min kære mand. Han kan ikke lide at røre andres fødder, han er sådan lidt småfobisk omkring det... Men det søde væsen har lige klippet mine tånegle, fordi jeg ikke selv kan! Åh! "Kald det kærlighed, kald det lig' hvad du vil" - kom så, ALLE SAMMEN! René er bare den bedste mand, altså. Han tog virkelig en for holdet her, synes jeg... At overskride sine egne grænser SÅ meget bare for at jeg skulle få det godt med mig selv... Aaww... Han er simpelthen bare... KYS til René. Som oven i købet, her i dag, har ladet mig sove alt det, jeg har haft brug for - hvilket er temmelig meget. Han har bare været så utrolig sød...! Man bliver jo næsten helt nyforelsket og "high on love" eller hvad det er, man siger. Ellers er der jo altid Brødrene Olsen "Fly on the wings of love". Tja. Men det er en skodsang. Det er Lars Lilholt godt nok også, så har man lagt ud med en skodsangs-citat, kan der nok godt være plads til ét til!

I dag står den på filmhygge. Vi skal have købt ind til det, René er lige i Brugsen, når han kommer hjem, går vi i Aldi og køber lidt slik, og så er det bare en aften foran fjerneren! Jeg kunne forestille mig, at vi køber nogle pizzaer i Aldi eller noget i den stil. Så skal jeg bare have gjort klar til at kunne sidde i sofaen; lige nu flyder den med alt muligt ligegyldigt pis. René bruger jo den store.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar