Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 30. december 2010

Det er min mand

"If tomorrow is judgement day, and I'm standing at the frontline
and the Lord ask me what I did with my life, I'd say that I spend it with you"

Jeg er sikker. 100% - jeg har fundet den mand, den eneste mand, der kan elske mig helt som jeg er. Manden, som accepterer en spand lort igen og igen, fordi jeg tér mig og er usandsynligt fjollet - manden, der elsker mig, selvom jeg er en infam møgkælling. Ham har jeg fundet. Jeg har endda fået ham overtalt til at vælge mig som sin eneste ene.

For nogle dage siden sagde han: "Jeg tror ikke, at jeg vil finde kærligheden igen, hvis du dør før mig, Musen. Jeg vil have oplevet at have fundet min sjæleven. Jeg tror vitterligt ikke, at jeg vil få behov for at finde en ny dame"

Jeg er ikke i tvivl, et eneste sekund, om at René elsker mig højere end sit eget liv. Han gør alt for mig. Ikke det praktiske, som jeg altid brokker mig over. Men alt andet. Han gør mit liv værd at leve. Hver eneste dag glæder jeg mig til at han vågner, når jeg selv er stået tidligt op. Jeg elsker at se ham sidde på sengekanten og smile med søvnige øjne og sige "Godmorgen, Musen" - og jeg elsker, når han bare spontant kysser mig når vi passerer hinanden.

Jeg har fundet min sjæleven i René. Jeg vil gøre alt for ham. Ligesom han vil dø for mig, vil jeg dø for ham. Han er hele mit liv, efterhånden. Det har han været de sidste 10 år. Men mere nu, end nogensinde før. For vi har aldrig haft det bedre, end vi har det nu.

Jeg græder lige nu. Fordi jeg ikke kan rumme så store følelser. Det føles som om mit hjerte brister af kærlighed, når jeg tænker på ham, når jeg hører hans stemme... Det føles som om der er alt, alt for meget kærlighed til René til at det kan passe ind i mit hjerte. Hver eneste dag gør han et eller andet, der minder mig om, hvorfor jeg valgte ham.

Jeg havde ellers sådan en smuk makeup på i dag. Jeg var så pæn. Men så skulle jeg lige græde over min kærlighed. Og nu er den ikke smuk mere. Ved I, hvad det vidunderlige er? René vil gerne have mig med ned og handle på de dage, jeg har makeup fra dagen før siddende på kinderne og har fedtet hår, fordi han synes at jeg er smuk som jeg er. Han er ligeglad med, hvordan jeg ser ud, men når jeg gør mig pæn, når vi skal noget, siger han ofte "Hvor er jeg stolt over dig, Musen, du er så fin"

Han kommer hjem med blomster og siger "Det er til dig, fordi du er dig" eller vindruer, som jeg elsker, hvis han ser at de er på tilbud når han er alene nede og handle. Hvis vi kun har én skive rugbrød tilbage, får jeg den. Jeg får det sidste cola. Jeg får den sidste alt, fordi René er en gentleman. René er det tætteste, man kommer på perfektion.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar