Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 10. december 2010

At føle sig udenfor

Jeg har tænkt over det dér med blog.dk. Det virker som om, at siden blevet et sted, man skal være, hvis man er ked af det, eller hvis man er exceptionel klog og gerne vil dele det med verden... Jeg passer ikke ind nogen af de steder. Jeg er ikke intelligent, det dræber mig langsomt, men det er jeg ikke. Jeg har ikke nogen særlige holdninger, fordi jeg generelt ikke sådan rigtig tænker over ting, medmindre det vedrører mig selv, min familie eller mine tætteste venner og veninder. Jeg er ikke spændende, og jeg er ikke trist. Blog.dk er bare ikke mit sted længere. Jeg vil ikke sige, at jeg skrider, for jeg bliver og læser blogs, måske skriver jeg endda nogle selv. Det gør jeg højst sandsynligt. Jeg startede jo på den side. Men jeg føler mig fremmed - nu, efter kun 4 dages fravær. 

Men det er åbenbart sådan, det skal være. Trist, men jeg går ud fra, at de andre har det på samme måde omkring mig, og når jeg tænker det, gør det faktisk ikke så meget, at jeg ikke føler mig hjemme dér længere. Jeg er måske meget bedre stillet uden siden? Jeg ved det ikke... Der er bestemte forventninger til, hvad man skal være og hvordan man skal være - og jeg passer ikke ind i nogle af de forskellige grupper. Såøh... Måske er det smartest bare at trække sig. Jeg har ikke tænkt mig at gøre noget overilet, for jeg har ikke tænkt mig at proklamere min afsked, i tilfælde af, at jeg fortryder. Jeg tror, at det er bedst at jeg - hvis jeg beslutter mig for at gå - bare lader det glide ud i sandet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar