Her til morgen har jeg fået en e-mail fra min bror, der takker for de penge, vi har givet ungerne i julegave. Han og hans hustru køber selv ting til
dem, fordi de får det billigere i U.S.A., og derfor er det nemmere - og billigere for os, der sparer porto - at gøre det på den måde. Min farmor har ordnet det - hun har hans kontonummer. Billedet her er af min niece, Iben, som fylder 7 år om et halvt års tid. De er jo flyttet til Princeton, New Jersey, men kommer vist hjem næste år. Min bror arbejdede som et eller andet i Novonordisk (medicinalfirma) men blev tilbud jobbet som associate director i Novo i New Jersey, U.S.A., og han tog en 2-års orlov fra Novonordisk. Den udløber til sommer, når Anja (hans hustru) er færdig med sin uddannelse som et eller andet, og så flytter de vist hjem igen. Iben kan både dansk og engelsk, mens hendes lillebror, Mads, faktisk mest snakker engelsk, og får et problem, når de flytter tilbage, og han skal til at gå i dansk skole. Han fylder 4 år om også et halv års tid. Han får svært ved at skulle følge med i timerne. Men det går nok - selvom han som sagt får en hård tid, så er det alligevel sjovt for ham, tror jeg. Han havde ikke sådan noget rigtigt sprog, da han flyttede derover, men Iben snakkede fint dansk - hun begyndte at øve sig i engelsk allerede inden de tog afsted.
Mads er ganske ny, men dette billede er fra Halloween. Han er 3 år, og omtrent lige så høj som sin søster på 7 år. Der er ikke mange centimeter, der skiller dem ad.
De bor faktisk i det mindste hus, på den vej, de bor på, som sådan lidt er et "Novo"-område - der bor mange, der arbejder i Novo, og der er børn af mange nationaliteter. Men de bor i det mindste hus på vejen - det er 240 kvadratmeter stort. Det er omtrent dobbelt så stort som det, de havde. De har fået en rengøringshjælp, fordi de har samme problem som René og jeg: de bliver uvenner over, hvem der skal rydde hvad op. De havde også hushjælp, da de boede i Danmark, hun kom én gang om ugen og gjorde rent. Det reddede deres ægteskab. René og jeg har overvejet at gøre det samme... Men vi kan ikke her, på så lidt plads. Det, der er smart her, er at jeg kan få hjælp til det, og ganske gratis, fordi
jeg er førtidspensionist, og jeg så ikke hænger på det hele selv. René kommer aldrig til at hjælpe til - det kan jeg godt skyde en hvid pil efter. Hehe. Men de bor i dette smukke hus, som de så skal have hjælp til at holde rent. Anja er jo også udearbejdende nu, også hos Novo - det er vist dér, hun tager sin uddannelse, jeg ved dog ikke som hvad... Jeg får ikke fulgt så meget med, må jeg indrømme. Der er jo ingen, som sender e-mails eller noget andet til mig. Jeg får tilsendt billeder engang imellem - det er lidt ligesom det. Nu flytter de jo så måske tilbage til Danmark næste år, så kommer jeg muligvis til at se lidt mere til dem... Men jeg ved det ikke. Jeg er ret skuffet over, at de ikke fortæller mig noget. Min mor fortalte mig, at de flyttede derover, min farmor fortæller mig, når de er i Danmark, og det er også hende, som har fortalt, at de flytter hjem til sommer. Det er jeg superskuffet over. Men hey - man kan jo ikke bære nag for evigt over den slags. Eller noget i den stil.Jeg skal til KBJ i dag, det bliver spændende, om René tager med. Jeg ved ikke, hvad hans planer er. Jeg tror, at han tager med derind, hvis han kan klare det, og vi derefter tager til Jersie, så han kan komme til lægen - det kan vi nemlig godt nå. Så kan vi kigge forbi hans forældre på vejen hjem - cool nok. De skulle vist noget, men jeg ved ikke hvornår. Under alle omstændigheder er jeg i hvert fald den der er skredet i bad. Eller er på vej til at skride i bad. Hehe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar