Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 10. oktober 2011

80-poodle

Pyh... I dag er en "dagen derpå" -dag. Jeg har handlet, slidt, slæbt, lavet mad, haft gæster (hyggeligt, i øvrigt) og er vågnet 3-4 gange pga. ondt i ryggen. Så da jeg vågnede og så, at klokken var 9:30, blev jeg superglad. Så gik jeg i gang med at pakke medicin - og da ville tage min morgenmedicin, blev jeg næsten kvalt af min D-vitaminpille og måtte nærmest skrabe den væk fra den bagerste del af ganen, sad og fik opkastningsfornemmelser, de andre piller begyndte at tilstoppe systemet. Men så fik jeg den lille lortepille ud,og jeg har ikke tænkt mig at tage den en gang til.

Men jeg er så smadret i dag, fuldstændig. Burde tage ind på Køge sygehus og få taget blodprøver, men... Klokken er 10:22, og inden jeg kommer derind, er klokken 11:30, og jeg mener at laboratoriet lukker klokken 12. I øvrigt har jeg fået at vide, at der er flest mennesker mandag og tirsdag - så René og jeg har aftalt at tage derind onsdag morgen.

Derudover har jeg skrevet til lægen. Det, som jeg troede var småbrunligt udflåd kan være pletblødninger,og jeg har haft ondt i mit underliv i 2-3 uger. Jeg ved ikke... Jeg snakkede med min mor om det, og hun sagde det dér. At jeg skulle tage til lægen. Men jeg skrev lige først. Venter på svar.

Jeg har totalt lyst til at denne dag skal foregå i sengens tegn, men jeg har ret meget, jeg skal nå. Det er jo noget øv. Og René har lovet os ud til Anders & Dorte, samt Allan - og jeg har mere eller mindre lovet os ud til Kim og Majbrit... Sikke en knude. Det bliver en HÅRD weekend. Men okay;  Majbrit og Kim ser os helst om søndagen, så det er jo fint nok. Så må René finde ud af, hvad han vil planlægge med de andre involverede parter.


Jeg har den vildeste 80-poodle hairstyle going on. Jeg ved ikke, hvad fanden der sker med fugtigt hår, når man lægger sig til at sove. Jeg er ikke helt sikker på,at jeg kan lide den her hairstyle, må jeg nok erkende. Men nu er den her, så skal den fandeme udnyttes. For jeg magter ikke at gå ned og handle - men jeg har masser af makeup, der kan skabe mig et 80'er look. Jeg har endda blå mascara! Yeah baby! Jeg skal have så meget makeup på, at ingen, der normalt hilser, ved hvem jeg er. Haha. Love the idea! Desværre gider jeg ikke at putte makeup på i dag. Ha!

Nu vil jeg begive mig ud i noget seriøst. Jeg kan jo ikke sidde her hele dagen. Ak ja. Men hvad det seriøse er, har jeg ikke regnet ud endnu. Måske burde jeg spise morgenmad i dag? Naah... Det kommer ikke til at ske. Jeg må finde på noget andet seriøst at lave. Måske laver René noget seriøst, som jeg kan deltage i. Jeg er i hvert fald smuttet - heldigvis kun for nu (hehe)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar