Træt - meget træt

Jeg er træt. Jeg gik i seng dér omkring klokken 22, og så vågnede jeg klokken 1 og måtte tage smertestillende. Så vågnede jeg 3:30 af smerter, men formåede at blive liggende og falde i en yderst smertefuld søvn, som var meget let. Men da jeg åbnede øjnene var klokken 9:40. Så jeg stod op og vaskede op fra i går, fordi jeg havde ladet det være, og så vækkede jeg René klokken 11, fordi jeg havde lovet Majbrit at give besked i morges. Så jeg følte at jeg var nødt til at vække René. Sådan her ser man ud, når man som mig er dødtræt, lige er kommet ud af badet og har smidt noget mascara på.

Det sjove er faktisk, at jeg har en pæn glød igen i dag, men simpelthen ikke kan fange det på billeder. Jeg må få et bedre kamera. Haha. Ej, jeg er faktisk ligeglad. Junkie er mit trademark efterhånden.

Allan var her som sagt i går. Ganske hyggeligt, men måske lige i overkanten, når vi skal noget igen i dag. Jeg mener... Øv, ikke? Jeg ringer altså til Majbrit og aflyser. Det gør jeg lige. Jeg magter det simpelthen ikke. Jeg vil sove. Også selvom jeg har forsøgt at sætte mit hår og har taget mascara på. Jeg må have en dag alene, sammen med René. Det kan være at vi har en god film et sted.

Jeg er helt fuldstændig desperat for at få pengesagerne tilbage, selvom jeg godt ved, at det er dårligt for mig at rode med penge i disse måneder. Jeg står for regnskabet, og sådan er det. Men jeg kan godt mærke den dér kriblen for at komme ind på kontoen og kigge på de forskellige regninger. Det er for meget for mig. Jeg kan ikke bare give slip. Jeg må have lidt tid til at give slip på netbank. Shit, det er irriterende. Men altså... Ja. Jeg er nødt til det, hvis jeg vil bevare forstanden. Og - tænk engang - det vil jeg gerne.

Jeg har sovet meget uroligt, og oven på René det meste af natten, plus mine smerter og bla bla bla. Jeg synes at det er fair nok, hvis jeg lige får lov til at tage 2 Ipren. Men René vil ikke lade mig tage Ipren, fordi der er ibuprofen i, som var det der ødelagde hans mave for en overgang og gav ham blodmangel. Jeg bliver altså nødt til lige at have fat i den læge. Tidligt op i morgen - øv. Jeg kan faktisk godt lide at stå tidligt op, så "øv" er måske ikke aktuelt her. Jeg er ikke blevet mere træt af Deprakine, som neurologen regnede med, og jeg har umiddelbart ikke nogen bivirkninger. Men jeg har kun taget dem i 2 dage, så der kan stadig nå at dukke nogen op. Men jeg tror det ikke. Mit håb er blevet til overbevisning. Ingen bivirkninger til mig. Dejligt.

Ellers startede jeg min dag med at tage morgenmedicin, hvorefter jeg tog opvasken fra i går, lavede morgenmad til René og vækkede ham, vi tog os en god snak, og nu er klokken 13:26, og jeg sidder og gaber som en der gaber rigtig meget. Jeg synes faktisk at det er lidt synd for mig, for det kan være, at kæben "knækker" igen, så jeg ikke kan tygge min frokost. Så står den på flydende kost - og jeg kan IKKE lide suppe. Men jeg er sulten nu. Det er et godt tegn. Jeg har drukket 1½ glas cola siden jeg stod op, ingen morgenmad - derfor er jeg glad for, at jeg i det mindste har lyst til frokost. Jeg har også en djævelsk hovedpine. Dog ikke den migrænelignende hovedpine, som gør mig sindssyg.

Nå. Nu vil René også i bad... Han skal have underholdning mens han bader. Så nu vil jeg gå ud og sætte mig på toilettet mens han bader. Vi plejer også at få nogle gode snakke, mens han er i bad.