Tilfældigheder

Nu har jeg en ven, hvis datter blev konfirmeret i maj måned, og hendes tvillingebror har valgt ikke at blive konfirmeret fordi han har en psykiatrisk diagnose, der gør, at han ikke kan klare mange mennesker. For et par år siden blev hans ældste datter konfirmeret.

Til den første konfirmation fik hans datter 4.000 kroner af sin far. Da tvillingerne skulle konfirmeres, havde han ingen penge, fordi han havde brugt dem på sig selv, og i stedet lavede han en afdragsordning med hans datter. Hun ville få 1.000 kroner om måneden, eller sådan noget, indtil de nåede op til de 4.000 kr. Men så kom der jo det problem, at hans ældste dreng - ham med den psykiatriske diagnose - valgt ikke at blive konfirmeret. Så min ven søgte i statsamtet, for "han holder jo ingen konfirmation". Så han vil ikke give sin søn de penge, han burde, fordi han vælger sin konfirmation fra af åbenlyse årsager. Hvad sker der så, når den yngste skal konfirmeres? Han har lige fået min vens "gamle" mobiltelefon, som er ret ny, fordi min ven har købt ny mobiltelefon -  for de penge, han ikke har til sin datter?

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår det.

Men jeg tænker. Nogle forældre vælger at deres barn skal døbes. Barnet bliver døbt og alt det dér pjat, og så, rundt regnet 15 år senere, skal de bekræfte deres tro på Gud. Jeg siger ikke, at unge på 15 år ikke er i stand til at vide, om de tror på Gud eller festen. Mange holder en "nonfirmation", som er ildeset af mange forældre - dem, hvis børn skal konfirmeres. Men jeg vidste da ikke, at jeg ville tro på Gud som 15 årig. Jeg håbede det, for jeg ville SÅ gerne være satanist. Men den gik bare ikke. Nu er jeg så heller ikke døbt. Der var ingen grund til at spekulere over det, for jeg hadede Gud og jeg så ned på mennesker, som troede på Gud. Jeg skulle døbes først, hvis jeg ville konfirmeres, og jeg var som 15-årig stolt af, at jeg ikke var konfirmeret. At mine forældre havde navngivet mig, fremfor dåb, gjorde mig stolt af mine forældre.

Men jeg tænker... En konfirmation er ikke, hvad det har været. Mange af dem, der vælger en konfirmation, gør det højst sandsynligt på grund af festen, for ingen - og jeg mener INGEN - skal fortælle mig at SÅ mange unge kan/vil bekræfte deres tro uden at få noget ud af det. Og det er klart. Selvfølgelig skal de da have en stor fest med masser af smukke borddekorationer og alverdens gejl. Men hvorfor er det ikke noget, man gør for dem, der ikke vælger konfirmation? Så kunne man, for at dele det lidt ud, f.eks. sige, at deres 15-års fødselsdag var deres nonfirmation. Jeg holdt en mega fed fest da jeg var 14 år gammel, fordi mine klassekammerater skulle konfirmeres, og jeg havde fødselsdag st. bededag. Det var den vildeste fest, den var så fed, og når jeg glemmer den, er det fordi jeg er blevet dement.

Jeg synes at det er frygteligt, at der skal være så meget snak om kon-/nonfirmationer. De burde alle stå ens. Man er ikke et bedre menneske fordi man vælger at tro på Gud. Mange glemmer alt om Gud, når festen er slut. Afskaf det lort. Det er en dum, gammel tradition, der viser at nogen er bedre fremfor andre. Både konfirmationerne og nonfirmationerne burde bare droppes, og så kunne man i stedet - f.eks. ved de 15 år - holde en "Jeg er ved at blive voksen" fest. Man skal ikke rode Gud ind i det. Det er gammeldags, og måske tror flere end jeg regner med, på Gud. Men helt ærligt... Hvis jeg spørger alle, jeg kender, som er blevet konfirmeret, tror på Gud, vil 15% kunne svare ja. Nogle vil sige at de tror på "noget" men de fleste vil sige at det er noget pjat. For det er det.

Nu er det ude, officielt: JEG TROR IKKE PÅ GUD OG HADER IDEEN OM HAM. Også selvom det betyder at jeg ikke kan blive satanist. Men det ønsker jeg heller ikke længere, fordi det involverer Gud. Jeg er 100% ateist, og der skal MEGET til at overbevise mig om noget så dumt som at der er en gud eller "noget andet" der styrer vores liv. Vores liv er styret af de valg man tager i livet, de er alle tilfældige, og det er komplet tilfældigt at jeg skriver det her, for det er tilfældigt at jeg lever - og det er tilfældigt at jeg ikke tror på Gud. TILFÆLDIGHEDER, venner.