Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 22. oktober 2011

Et godt råd om 1kg vindruer

Hold da op for et elendigt bad! Gulvet blev glat (som det plejer) da jeg vaskede hår, og BANG - så lå jeg på gulvet med et mærke fra armaturet i panden. Heldigvis gjorde det bare ondt lige dér, jeg har ikke ondt nu. Jeg har lige været i Kvickly - verdens værste butik i Køge - og det var fandeme en hård tur hjem... Men jeg klarede det da. Nu kan jeg så næsten ikke gå. Men okay; igen må man tage det sure med det søde. Slidgigt i knæene er aldrig rart. Det kan også være fordi jeg har overstrakt knæene - jeg lider jo af hypermobilitet. Mange årsager. Ingen ideer. Og det er ligegyldigt. Jeg har ondt, og det er dét.

Ellers har jeg kastet mig over frugten igen, efter 2-3 dage i et kageorgie. Jeg er tilbage på "slanke-projekt 5000" - nu er det slut med det usunde igen, og ind med det sunde. I øvrigt er jeg begyndt at spise normalt igen. Jeg havde allerede fra starten en følelse af, at det var bare var en "periode".  Men når alle siger at det er sygeligt, bliver man da lidt bekymret.

Og så er det i øvrigt ikke rart for maven at spise 1kg vindruer på én gang. Synes bare, at jeg vil dele min viden med jer.

Jeg skal ringe til min mor. Hun er nok på arbejde, men så kan jeg ringe igen senere. Nå, så fik jeg snakket med dem begge to. Når jeg falder og slår mig, eller når jeg har haft kramper, ringer jeg til min moar. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har en ide om, at hun skal vide det, og hendes pylren gør mig ligesom "god" igen.

Nå, men det er vel egentlig slut herfra. Jeg har ikke så meget at sige, andet end at der da er nogle blogs, der er værd at tjekke ud. F.eks. Tildes blog, som der er et link til på min liste "Frit adgang til Tildes hoved". Derudover har jeg læst et par gode afsnit på en blog som Mmmh by M; http://mmmhbym.blogspot.com
Og som ALTID www.cigarfar.dk - også fast på min linkliste. Læs løs!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar