Jeg var jo i Kvickly i dag. Det er den 26. oktober, der er 5 dage til halloween. Men alle halloween tingene er væk, og butikken bugner af juleting. Julekalendere, julekugler, julestjerne, nisser, julemænd... Det er fuldstændig surrealistisk for mig. Vi har ikke engang fået halloween overstået før juletingene bliver kastet ind i butikken? Hvem fanden køber juleting i oktober måned??? Nå ja, det MÅ der jo være nogen, der gør.
En gammel dame, som tidligere stoppede op for at glo på mig i 2 minutter eller sådan noget, endte med at stå foran os i køen. Hun havde sin vogn fyldt med varer... Men havde glemt sin pung. Hun ville have varerne med hjem, og komme tilbage dagen efter og betale. HAHA. As if. Ham kassedamen forsøgte at forklare hende, at det altså ikke var Kvicklys politik at sende folk hjem med varer, de ikke havde betalt for. Hun fattede minus.
Og jeg købte en bakke vindruer. Vindruemix, faktisk, for der var let røde, og så de næsten sorte. Jeg spiste de let røde først. Så spiste jeg nogen af de mørke. Og pludselig ser jeg en totalt muggen drue - jeg havde tjekket pakken, men jeg kan jo ikke se ind i midten. Så jeg har siddet og spist vindruer, der har ligget op ad mug?! Det er fandeme klamt. I'm just saying. Håber ikke, at jeg bliver syg - men hvad skulle jeg dog komme til at fejle, andet en eventuelt en smule tynd bæ. Hehe.
René råbte slet ikke af mig på turen. Hold op, hvor var det rart. Vi havde det så hyggeligt, og vi gik og snakkede både på vej ud og på vej hjem. På vej hjem regnede det, men min wonder-mascara fra Maybelline stod distancen. Tårefast, eller hvad det er, de kalder dem, og det regnede ganske kraftigt - men den holdt. Det er en genial mascara. Jeg kan ikke huske, hvad den hedder, men den er sort og har noget lyserødt på, og der står vist noget med volume.
René kaldte mig smuk i dag. Det er ikke særlig tit han gør det. Jeg plejer også at ligne en sæk kartofler. Men i dag sagde han, at jeg var smuk. Hvor er det dejligt med en mand, der siger den slags - når han ikke siger det. Jeg bliver altid så genert, når han siger det, men det glæder mig dybt ind i hjertet. Han er en dejlig mand. MØS hvis du læser dette (hvilket du næsten stensikkert ikke gør).
Hamid har droppet at skrive sms'er til mig konstant efter han har fundet kærligheden i kvinden fra Risskov. Selv bor han i Kerteminde. Men han er vild med hende. Jeg ved ikke, om hun er vild med ham - det melder historien ikke noget om. Jeg burde faktisk ringe til ham. Bare for at høre, hvordan det går, når nu jeg simpelthen ikke gider det det dér med sms'er. Jeps. Ringer til min mor, og så ringer jeg til Hamid bagefter. God plan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar