Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 1. oktober 2011

Eventyret er hermed aflyst

I dag har jeg drukket 3 liter saftevand og 1½ liter cola. Jeg har spist frokost. Og jeg er sulten nu. Det er et fremskridt. Jeg har kun været på toilettet 2 gange i dag - men det gør ikke ondt at tisse længere. 

Og så blev jeg så freaking træt af at det dumme "s", som bare havde sit eget liv, hele tiden skabte problemer. Så jeg slukkede computeren og tog mit tastatur med ud i køkkenet, hvor jeg fjernede alle taster. Jeg støvsugede keyboardet, og så tørrede jeg tasterne af med en fugtig klud og satte dem på igen. Så nu er det ikke alene rent - det fungerer også! Jamen, så er jeg da glad igen. Det "s" har drillet mig i 3-4 dage. Det var godt nok også beskidt. Men det bliver den slags jo også, når man jævnligt spiser foran computeren.

Jeg har tænkt på at genoptage skrivningen af mit eventyr, som stoppede fordi det simpelthen var for dårligt. Jeg må finde på noget andet. Jeg har bare ingen inspiration, fordi jeg faktisk aldrig har læst et eventyr, sådan rigtigt. Jeg har engang set "10th Kingdom" - men jeg har ikke set andre eventyr. Ikke efter hvad JEG kategoriserer som eventyr. Jeg plejer at se komedier. Det er mig. Jeg elsker komedier. Bare ikke, hvis det hele handler om kærlighed. Det gider jeg simpelthen ikke at se. Én kærlighedsfilm har jeg engang set, som rørte mit hjerte dybt. "Playing By Heart". Fantastisk film. Måske burde jeg holde mig til de emner, jeg kender til. Og nej, jeg mener ikke kærlighed eller selvbiografier. Jeg vil skrive noget helt andet end et eventyr. Jeg har allerede nogle tanker omkring det. Jeg skal bare finde på, hvad hovedpersonen hedder. I de sidste mange ting, jeg har startet op, har det været Jasper. Men det skal det ikke være denne gang! Mit yndlingsnavn på den mandlige side må nok være... Anders. Det kan jeg godt lide, det ligger godt i munden og står for mit vedkommende som en godmodig mand med masser af kærlighed at give af. Men som sagt skal det ikke handle om kærlighed. Hvornår skal det foregå? Datid, nutid, fremtid? Hmm... Jeg tænker. Og jeg siger ikke mere om den før historien er færdig. Hvis den nogensinde bliver færdig. Det er jo ikke til at vide. Mine skriveblokeringer kommer og går. I ved... "FØLELSEN" forsvinder, og den skal være der. Den, der får historien til at skrive sig selv. Den, der giver liv til teksten. Hvis den er væk, bliver alt, man skriver, til noget bæ.

I morgen kigger vi på køleskabe på nettet, og så snakker vi med svigerfar om køb, og vi skal have hentet penge og sat dem ind på vores konto - plus at vi skal have fundet en dag, køleskabet kan blive leveret. Gosh hvor jeg glæder mig! Vi skal også have lidt penge at leve for, for indtil videre har vi lidt under 2.000 kroner at leve for. Det burde være nok - men det er det ikke. Det kan jeg lige så godt sige nu, for jeg har lagt en STRAM madplan med indkøb i Netto og den slags butikker, og det kan bare ikke lade sig gøre for os at holde os under 2000 kroner. Men det finder vi ud af, når vi snakker med Preben i morgen.

Ih, altså, jeg har bare ikke nok plads på det her skrivebord! Jeg bliver sindssyg af at stable mine ting på den her måde! Nå! Det bliver rart når der bliver bygget et større.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar