Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 13. august 2012

Feel so good

Jeg har fået en sms i dag.
Hamid vil have mit fastnetnummer.
Jeg er tilbøjelig til, ikke at give ham det. Men det er nu ikke på grund af ham. I dag måtte jeg afbryde en ellers rar samtale, fordi jeg rystede for meget på hænderne til at holde telefonen. Og sådan har det været længe. Jeg ryster for meget til telefonen. Det er ret belastende, og især nu, hvor jeg tilsyneladende skal have opkald i tide og utide. Jeg burde faktisk sige til ham, at jeg har problemer med fastnettelefonen, og at han skal ringe til mobilen. Det tror jeg, at jeg vil gøre når han ringer.

Haha. Jeg har lige forvredet mit håndled. Det, som jeg har skadet i forvejen. Det er fandeme en farce efterhånden. Først falder jeg og skader mit håndled. Så falder jeg og skader min ryg. Så får jeg et epileptisk anfald og skader ryggen yderligere. Og siden jeg skadede håndleddet, har jeg forvredet det 3-4 gange. Det er sgu latterligt. Man kan kun græde eller grine af det, og jeg vælger at grine, for flæberi er simpelthen så passé. Ej. Hehe. Jeg er bare træt af at græde. Både over lykkelige, ulykkelige og smertefulde ting.

Jeg sendte et link til bloggen om Katja, til Katja. Jeg har glemt, hvad den hed. Men hun læste den, og skrev tilbage at hun også elsker mig. Hun skrev også, at hun ikke tror på skæbnen, men at der må være noget om det i vores tilfælde. Det er lige før jeg er enig med hende. Det var en dejlig snak. Desværre fuckede mit internet med mig, det gør det jo, men denne gang er det fordi TDC har haft problemer i Køge-området. Det er åbenbart kommet tilbage.

Skægt, når man finder en gammel sang i musikprogrammet, som man ikke har hørt i årevis. Nu er jeg normalt en rock n' roll kinda girl med hang til heavy metal. Det ved I sikkert. Men jeg har fundet den her:
Jeg er begyndt at tænke, at det er en god idé at høre den her slags musik, hvis man skal noget, frem for de mere "negative" stilarter. Negativ er et forkert ord, men i mangel af bedre. Jeg plejer at lytte til f.eks. Marilyn Manson eller Type O Negative, og jeg føler mig 10 meter høj, når jeg lytter til det, for det har den effekt, at jeg får det godt med mig selv. Men hvis jeg skal ud, besøge venner eller familie - er det så ikke bedre at lytte til musik som 2 Brothers On The 4th Floor, som står bag denne sang, "Feel So Good"? Jeg ved det ikke. Tror egentlig bare, at jeg vil lytte til det, jeg har lyst til, i stedet for at lave playlister med temaer. Jeg har f.eks. en "Feel good" playliste, en "Rock" playliste og en "Lady Gaga" playliste. Ih, jeg elsker Lady Gagas musik. Derfor har jeg selvfølgelig en playliste med hendes musik.

René vil gerne have mig med til mødet i morgen, men jeg ved ikke, om jeg kan klare turen. Teknisk set burde et par piller tage smerten, men hvad nu, hvis de ikke gør, og jeg står midt i Køge og ikke kan komme hjem? Det er en ekstremt dårlig situation. Vi har ikke råd til en taxa, og der kører ingen busser den vej. Det plejer der, men der er vejarbejde ved vores busstoppested, og det lige før, og det næste ligger 1½km væk - så kan jeg lige så godt tage turen på gå-ben. Jeg ved ikke, om jeg kan klare det, men jeg vil da gerne prøve...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar