"I'll swallow up all of you like a bottle of big, big pills. You're the one that I should never take, but I can't sleep until I devour you. I can't sleep until I devour you..."
Jeg vågnede for 45 minutter siden. Om 10 minutter skal jeg ringe til min mor, det har vi aftalt. Jeg savner hende lidt. Jeg har ikke set hende i en måneds tid. Det er okay; der plejer at gå lang, lang tid imellem vi ses. Så jeg klarer det nok. Det er skørt, nu hvor jeg bor på vej hjem til dem. De kører forbi her hver dag. Men der er en grund. Min far har fri klokken 19, og hvis han skal tage mig med hjem og køre mig tilbage igen inden klokken er 21, er det jo helt skørt. De står jo op ved 4-tiden. Nu er min far gået på efterløn. Nu er det min mor, det afhænger af. Jeg tror ikke, at tingene ændrer sig, selvom hun påstår det. Tja.
Jeg har ondt, og kan ikke tage smertestillende så det passer med madlavningen, mens jeg snakker med min mor. Så enten skal jeg få mere ondt, ellers skal jeg flytte madlavningen. Jeg tror, jeg vælger det sidste. I dag skal vi have minipizzaer med tomat og pesto, samt mozzarellaost. Det bliver lækkert nok. Vi har købt pitabrød for at undgå at jeg skal stå og bage. Så derfor er det lidt kedeligt i dag, og bare lavet på pitabrød. Men vi er begge to ligeglade; hvis det kan mindske smerten, eller bare gøre den udholdelig, så er det det, vi gør.
Jeg er faktisk sådan lidt... Hmm. Irriteret på min mor nu. Men det er jeg ret ofte. Hun kan godt være ret irriterende. Jeg ved meget om medicin. Det gør min mor også. Men så fantastisk er hun heller ikke, og meget af det har hun fra mig. Det irriterer mig en del.
Men nu er maden i ovnen. Ny "opskrift", lad os se, om den er noget værd. Først pitabrødene, så tomatkoncentrat, så mozzarellaost i skiver og derefter pesto. Det smager jo meget godt i købe-versionen, men kan jeg lave den? Arh.. Who knows, who cares.
Slut for nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar