This is the deal: jeg er nødt til at fylde mig med piller for at klare turen til mødet, men jeg har tænkt mig at gøre det. Jeg ved godt, at jeg bliver skæv af dem, og ikke er meget værd til mødet. Men René vil gerne have mig med.
Jeg skal tage pillerne klokken 9 - 1 time før, vi skal være der. Jeg er ret nervøs for både mødet og min tilstand. Hvordan skal jeg komme igennem mødet, hvis jeg er totalt "stoned"? Kan jeg overhovedet det? Vil René blive pinligt berørt? Kan jeg klare turen derned?
Nå. Det blev afklaret. Jeg skal ikke med derned, fordi jeg er lidt småskæv. Det er jo pinligt, men jeg vidste, at det ville ske. Det er sket alle de andre gange, jeg har taget de piller. Så kan jeg i stedet sidde og synge med på Mijac. Cool.
Sådan ser jeg ud netop nu. Sørgeligt, ikke? Haha... Kan I huske at jeg ville skrive om mit liv, og ikke har skrevet noget siden? Det er fordi der kun er dårlige ting tilbage. En underkuet mor, som fik tæsk, skoletræthed, dumhed, fedme, skizofreni, epilepsi, fodboldknæ, ulykkelig kærlighed... And the list goes on. Jeg synes ikke, at jeg vil tænkte mere på det.
Dermed vil jeg slutte dette indlæg.
Hav det godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar