Sindssyg

"I wish I could be the king.

Then I'd know that I am not alone"

Marilyn Manson, "In The Shadow Of The Valley Of Death"

Vi dansede, tæt, og jeg følte mig smuk i hans øjne. Han strøg mit hår, kyssede mig på panden og sagde, at det skulle være os to, ham & mig, resten af vores liv. Selvom jeg var tyk, følte jeg mig ikke grim når jeg var foran ham. Vi elskede blidt, og jeg ville have født hans børn, hvis ikke vi blev afbrudt konstant. Så dukkede René op. Så sluttedee min affære med ham, med Døden. Jeg havde virkelig elsket ham, men hvis man tog alle kablerne fra Døden og satte til samme maskine som kablerne fra René sidder i, og slukkede for strømmen, vil der stadig være strøm i kablerne fra René, mens Dødens kabler taber strømmen med det samme.

Jeg er bitter, engang imellem, fordi jeg ikke valgte Dødens vej. Men når jeg ser på, hvad jeg opnåede ved at lade være... Så er det vel helt i orden. Jeg har et romantisk liv. René er en romantisk herre, det meste af tiden. Men Døden var anderledes. Jeg kan ikke lade være med at savne de dage, bare engang imellem. 

Der var bare noget specielt over ham, ting, som René også besidder, men som var anderledes ved Døden.

Mhm, du synes at jeg er sindssyg. Det er helt i orden, der skal være plads til alle.

Både dig og de sindssyge.

Er du mon ...