Jalousi.
Det har der været meget af i mit liv. Min far er meget jaloux. Han har holdt min mor væk fra andre mennesker, så der kun har været hendes arbejdskolleger, og kun på arbejdet. Han ville ikke have, at hun skulle sidde og snakke om ham til andre. Når hun gjorde det - ja, så blev han voldelig. Ikke altid fysisk. Engang kom hun hjem fra en julefrokost, og han smed hende ud. I trusser og intet andet, i snevejr. Låste døren og gik i seng. Jeg lukkede hende ind. En anden gang sov han på sofaen, fordi han var blevet sur, og jeg sov sammen med min mor, fordi hun var ked af det. 10-11 år må jeg have været. Om morgenen blev døren sparket ind, min far hældte whisky ud over min mor og tømte askebægeret ved siden af sengen, i hovedet på hende. Så tog han på arbejde. Jeg fik lov til at blive hjemme fra skole. Og der var dengang, hvor han gik amok, og min mor kom farende ind på mit værelse midt om natten og lagde sig i min seng, ved siden af mig, mens hun rystede af angst, og min far stod for enden af sengen og råbte og skreg. Der har jeg nok været 11 år. Hun sov i min seng den nat, vi holdt om hinanden og jeg forsøgte at få hende til at falde til ro.
Det er den slags, jeg er vokset op med, og jeg har selv været meget jaloux. Sådan, virkelig. Men efter jeg fik en mand, der virkelig elsker MIG, så er jeg faktisk ikke jaloux længere. Jeg tænker på, hvad der gennemgår af tanker i et hoved som min fars? Han er holdt op med at behandle hende sådan, siger min mor.
Jeg forstår ikke folk, som er voldelige. Ikke bare parforholdsmæssigt, men generelt. Jeg forstår det bare ikke. Jo, altså, hvis ungen ikke hører efter, og man har truet med et smæk bagi f.eks. 3 gange, forstår jeg det godt. Så er det OK. Jeg har fået 4-5 røvfulde i mit liv, og jeg har ikke taget skade.
Men vold er meningsløst. Jeg mener ikke, at der er belæg for at være voldelig mod andre, medmindre de opfører sig virkelig dårligt og har fået flere advarsler. Det er for dumt at starte slåskampe, tæve sin partner eller børn.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg kom på det nu. Jeg sad bare og tænkte på de næste minder, jeg ville skrive om, og så kom jeg i tanke om det her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar