Ibuprofen. Lykken. Bare... Lykken. 600mg. Lige ind i kæften, skyl ned og vent på paradisets komme. And so I have. For jeg fandt et pakke Ibuprofen i mit skab, som jeg fik mod... Who cares, de kan også bruges mod menstruationssmerter. Det står der i hvert fald. Og det er jo ikke stærk medicin. Overhovedet. Det virker bare en lille smule bedre end det andet. En lille smule, ikke? Ikke fantastisk, men lidt gør også godt - især i en situation som denne.
Hm, nå men jeg skal da gerne sige, at jeg er parat til at gå i seng lige nu, selvom jeg ikke er specielt træt, jeg synes bare, at sengen har sendt flirtende blikke efter mig i lang tid. Den kigger forførende på mig, og den ved jo, at jeg ikke kan sige nej. Nej til at gå i seng? Det sker stort set aldrig. I går morges vågnede jeg med at sæt og troede at vi var kommet for sent op, indtil jeg så, at klokken var 16:34. Så det var ikke helt morgen længere. Men jeg kan godt høre dens forførende kalden. "Rikke... Rikke... Rikke..." - og jeg vil, ja, jeg ved at jeg vil, men... klokken er ikke engang 1, og jeg kan ikke gå i seng nu. Jeg skal op klokken 8:30, og det er fandeme lang tid at skulle sove. Hvordan kan man dog ignorere en flirten som den? Det virker som om den aldrig har gjort andet end at flirte med lige præcis mig. Det er oprindeligt Renés seng, men jeg er den eneste kvinde, der har ligget i den. Det er en led seng, men den gør det jo i en god mening.
René vil have en alvorlig snak med mig.
Åh nej.
Hvad har jeg nu gjort?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar