Jeg kører på 2. døgn med tung hovedpine. Hvorfor? Jeg gør, hvad jeg plejer at gøre, når jeg har hovedpine, men den vil bare ikke gå væk. Hvad fanden sker der? Jeg er ved at få spat!
Renés og mit "selv-opfundne" parforholdsterapi ser ud til at virke, men det er vist mig, der er synderen. Jeg kan godt se det, når René påpeger det. Jeg er ret led ved ham. Men vi får da udarbejdet tingene. Der er ingen snak om at gå hver til sit endnu. Men så langt ud kommer det ikke. Det skal jeg nok sørge for. Også selvom jeg i raseri over at blive anklaget for aldrig at spise noget, åd 8 skiver toastbrød på en... yderst ucharmerende måde. Jeg fik det ret dårligt bagefter, kan jeg så afsløre. Men vi blev da gode venner igen.
René er bedre til at sige, når jeg går over stregen end jeg er til at sige, når han går over stregen. Hos mig ophober det sig,og eksploderer i et ukontrolleret raserianfald. Det må jeg ændre.
Hamid har ringet mens jeg sov. Jeg ringede ikke tilbage, og nu har fået en sms, hvor han spørger, om jeg ikke gider at snakke med ham længere. "Skat".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar