Jeg sidder og spekulerer på verden. Jeg skrev en e-mail til Hamid i går, fordi han ikke længere er kristen-muslim, men nu er satanist, og vi snakkede lidt om verdenssituationen. Og jeg tænker stadig på, hvordan verden ser ud, når vi ikke er her længere. Er det hele ét stort bombekrater, eller vokser planterne op omkring de efterladte bygninger, vejskilte og lygtepæle. Snor de sig langs asfaltvejene og dækker de efterladte biler med lange tentakler af grønne grene med de smukkeste blomster i farver, vi ikke engang har hørt om nu. Vil der være spiselige frugter for f.eks. flyvende dyr, som har overlevet vores selvdestruktion? Fugle, som flyver på himlen - vil de lande på de lange, grønne grene og spise af de smukkeste bær, der nogensinde har eksisteret? Jeg mener ikke, at der er et paradis, som mennesket er rykket videre til. Den Nye Verden. Bla bla bla. Vi dør. Og så er vi døde. Intet andet. Men hvor meget forurening vil der ligge tilbage? Tomme flasker, slikposer og andre ting, som skulle have været i skraldespanden, men aldrig kom det. Og hvad med lossepladserne? Vil den destruere sig selv, eller vil planterne vokse hen over den, overtage den og fylde alle de brugte bildæk, knækkede klinker, tomme dåser og plasticaffald med smukke blomster? Vil kravlende og krybende insekter stadig leve? Havene? Hvor mange oceaner vil være tilbage, og hvor store vil de være? Vil oceanerne bringe os tilbage - fra starten?
Eller verden som én stor, kæmpe ørken uden en eneste ting, andet end grus og småsten. Bombe- og patronaffald. Kratere med mellemrum, mærker efter landminer. Hvad mon er mest sandsynligt? Den voksende have og smukke oceaner, eller en gold ørken med spor af krig, død og ødelæggelse? Jeg tror på det sidste. Hvis det drejer sig om kort tid, vil vores hus være forfaldne og der vil være spor efter en engang så smuk verden, som langsomt gik i forfald på grund af noget så åndssvagt som dem, der levede i den smukke verden. Krige, religion, politik og forurening gjorde, at vi udryddede os selv. Det er de mest åndssvage ting, som vi udrydder os selv for. Hvorfor skal man have ret i, hvem der er den sidste profet? Kan det ikke være ligegyldigt? Man tror jo på sin egen religion, som siger dét, og så må man jo respektere, at andre tror noget andet. Og politik? Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan komme så meget til enighed, at man i det mindste ikke behøver at slå hinanden ihjel. Og hvorfor skal vi køre rundt i benzinslugende biler, smide affald i naturen og være skideligeglad med vores elforbrug?
Jeg kan bedst lide den første slutning - eller begyndelse?
... So unreal, but I like it anyway
Ingen kommentarer:
Send en kommentar