Jeg gjorde det. Jeg ringede til min svigerinde for at spørge hvad min niece ønsker sig. Hun ønsker sig en smartphone, men Anja og Mark har sagt, at hvis hun får sådan en, får hun ikke andre gaver. Så hun vil hellere have flere gaver. Derfor får hun Anjas gamle, og så køber de et abonnement til hende. Alle de andre piger i hendes (Ibens) klasse har nemlig en smartphone. Så det er min mor og far, der har hørt helt forkert. Anja sagde, at de ting, jeg havde valgt ud, var rigtig gode, og at de helt sikkert nok skal blive et hit - Iben får læst H.C. Andersen eventyr op hver aften, inden hun skal sove, og Anja sagde, at hun selv elskede "Vinden i piletræerne", så hun vil i hvert fald selv læse den, hvis Iben ikke bryder sig om den. Det gjorde mig superglad. Jeg går med tanken om at ringe til min mor i morgen og fortælle hende, at der altså ikke er nogen mobiltelefon i sigte. De skulle nødigt stå 23. december uden en gave. Det har de gjort alt for tit. Så er det en virkelig skodgave, man får, for det er en "sidste øjebliks gave" - og de er generelt bare ikke særlig gode.
Nu skal jeg finde noget fra min farmor. Jeg ved sgu ikke, hvad hun skal finde på. Men jeg har lovet at kigge efter noget, der kunne være interessant. Tror at jeg først kigger i BR. Der må da være noget, de unger kan bruge derindefra. Jeg regner bare med, at min farmor giver gaver i samme prisklasse som jeg gør. 300 kroner. Jeg kunne godt ringe og spørge, men klokken er 22. Jeg ved, at hun er vågen, men jeg kan lige så godt spørge hende i morgen. Bare lidt øv, hvis jeg sidder og kigger i dag. Men 300 kroner er et godt prisleje. Hverken for dyrt eller for billigt. Ej, jeg tror sgu lige, at jeg ringer til hende... Også selvom René bliver dybt forarget. Jeg skal lige vide det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar