Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 9. november 2012

Monstrøse hunde og klamme snegle

Tænk engang, hvis der en dag kun er hunde? Store, monstrøse og aggressive hunde, som slås konstant og som har drevet mennesket ud af verden. Eller; har udryddet os. Hvordan vil verden så se ud? Had. Had fører ingen vegne. Så er planter bedre. Jeg så engang en snegl. Ja, altså på fjernsynet, da jeg var barn og spise en ostemad. Min far satte mig foran fjernsynet fordi han var nødt til at smutte, og min mor ikke var hjemme før 10-15 minutter senere. Og der var en snegl. De har det dér slim... Ad, ikke? Jeg samlede engang en skovsnegl op for at være "hård" overfor veninderne, og det tog mig resten af dagen at få vasket slimet af. Kender I ikke det, at det regner, og man kommer til at træde på en regnorm, og man får kuldegysninger og næsten er ved at græde - jeg ved ikke hvorfor, men vel en form for væmmelse. Som dengang jeg kyssede en frø, og den ... pissede noget på mig, som jeg ikke ved, hvad er. Pis, gift, hvad det nu var... Det ramte bare min lyserøde T-shirt. Eller var det den mintgrønne? Jeg er ret sikker på, at det var den lyserøde, men nu bliver jeg pludselig i tvivl. 

Kan I huske dengang ens forældre ikke sådan helt havde råd til at sende en godt ind i det nye årti, så man startede i en helt ny klasse som 8-årig med tøj fra årtiet før man blev født? Jeg havde velourbluser og gammeldags cowboybukser på - helst med smæk. Jeg havde arvet alt mit tøj. Og når bølgerne gik højt, syede min mor tøj til mig. Jeg fik et lyserød/lysegult kombisæt med et billede fra en anden bluse syet på, og så kunne jeg ellers spankulere rundt og se lækker ud. Og det åndssvage pagehår. Og hvad gik der galt, da min mor opdagede buksedragten? Hvordan kunne hun være bekendt at købe den til mig?! Jeg skulle jo have halvdelen af tøjet af hver gang jeg skulle på wc! 

Eller hvad med dengang, man cyklede rundt i undertøj i bebyggelsen, fordi man havde fået en ny cykel, som var pænere end ens venindes nye cykel, og samtidig havde fået de mest cool solbriller, man kunne få. Jeg kan ikke sætte et billede ind, for min tidligere veninde er på, og vil ikke have et billede af mig selv i undertøj liggende på nettet, selvom jeg var 10 år eller deromkring.

Man kunne også skaffe havestole til altanen? Naaarh... Vi bruger jo ikke altanen. Vi kommer nok ikke sådan rigtig til det. Det ved jeg ikke rigtig endnu - det kommer an på, , om René vil arbejde med træ og metal, eller om han ikke vil. Men nu har han i hvert fald udstyret til det. Ha!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar