Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 23. november 2012

Når familien ikke gider en længere

Min mor interesserer sig slet ikke for mig. Overhovedet. Hun er skideligeglad med mig. Det er faktisk temmelig arrogant af hende, for hun er ikke bedre end mig. Hun er ikke "mere værd" end jeg er. Det er sgu rigtigt, når jeg siger at de er ved at presse mig ud af familien. De gider mig simpelthen ikke længere. Hvordan kan man være bekendt at sluse sit barn/barnebarn ud af familien på den måde?! Jeg ved slet ikke, hva' fanden jeg har gjort de mennesker. Seriøst. Jeg kan kun se én grund til, at de skulle skubbe mig ud: at jeg har valgt René i stedet for dem. Min mor har i en brandert bedt mig om at vælge. Hun græd til min far, fordi jeg smækkede røret på, og min far skrev en e-mail om, at jeg skulle holde mig fra familien. Jeg har den faktisk stadig.

"Hej mussepige

Så er det endt her igen og så kan man jo spørge sig selv om hvorfor ?
Men når man bliver gammel har man ikke det samme overskud som tidligere
og din mor som altid, mere end nogen anden har båret dig i hjertet,
har ihverfald ikke fortjent det her én gang til.
Vi har i lang tid "levet" på din dømmekraft, men nu er vores lille familie
ødelagt tilstrækkeligt. Lad os allesammen være i fred og meddel din
storsindede ægtemand at han har sejret utilmativt og så er det det.
Mor ved ikke at jeg skriver dette og hvis du en dag skulle komme i tanke
om at du har brug for hende - så vælg for Guds skyld en dag hvor jeg ikke
er hjemme, for jeg er nok efterhånden lidt utilregnelig hvad jer to angår.
Det er helt slut Rikkepige jeg kan ikke ta´det mere.

Far"

Rar e-mail at få af sin far, ikke sandt? Hvad fanden sker der oppe i hovedet på ham? Jeg fik den d. 10. februar sidste år. Han skrev undskyld dagen efter, da min mor var blevet ædru igen, og vi tog en snak. Min far fortalte, at min mor var blevet rødglødende da hun fandt ud af, at han havde sendt den mail, for som hun sagde; "Mor og datter har konflikter af og til". Og nu er hun jo så lidt utilregnelig fordi hun er alkoholiker. Lidt derhenad, i hvert fald.

Men nu er de så begyndt at sluse mig ud. Stille og roligt. Jeg bliver ikke inviteret med til noget. Jeg får under 5 minutters snak, når jeg ringer til hende. Hun er ikke "tilstede" når jeg siger noget til hende, hun sidder og ser fjernsyn og glemmer mig. Jeg er bare irritation for hende. 

Jeg er træt af deres opførsel. Træt af deres måde at være på i det hele taget. 
Og hvorfor har René sejret? Hvorfor er det en sejr for René, at jeg ikke har en familie længere? I kan nok se, at min familie er skør.

Der er en midtvejsevaluering ang. "The Hottest Of Them All" på:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar