Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 29. november 2012

MIG?! What the...

Mig? MIG?! Har jeg skabt rav i den, ved at fortælle mine forældre, at Iben ikke får en mobiltelefon, at hun får Anjas gamle, og at de køber et abonnement til hende. Jeg ringede og snakkede med Anja i går, som sagde, at hun ikke ikke havde hørt noget om en mobiltelefon i julegave, hun spurgte Mark, som sagde at der havde været tale om noget, men at det ikke var blevet til noget. Jeg var så VENLIG at ringe og fortælle mine forældre, at den mobiltelefon, de ville bidrage til, ikke var der, og så får jeg den her: "Hvorfor har du skabt rav i den? Du har jo fået Mark og Anja væk fra mobiltelefonen" - What the... ?! Mark og Anja ville ikke give Iben en mobiltelefon, fortalte Anja mig, og jeg sagde det til mine forældre så de ikke står den 24. december uden en gave. Og så bliver de sure på mig. PÅ MIG! Jeg har fucking gjort dem en tjeneste! Jeg sagde til min mor, at de skulle RINGE til Mark og Anja, i stedet for at sidde og maile frem og tilbage. Det svarede hun ikke på. Jeg er ret skuffet over det her. Jeg gad rent faktisk at fortælle mine forældre det, og så bliver JEG til den syndige? Ej. Det er fandeme for groft, altså. Men nu kan de selv få lov til at ordne den slags fra nu af. Det sagde min mor jo også. "Lad være med at rav i den igen" - så er dét ligesom sagt.

2 kommentarer:

  1. Jeg synes du skal prøve at sende en mail til din mor, for hun er jo tydeligvis ikke til at tale med i telefonen :( Øv øv øv. Det kan være, at hun forstår dig bedre, hvis hun ser at du gjorde det udfra den bedste mening, på skrift?

    Dine forældre lyder altså godt nok ikke særlig rare for tiden, Rikke :(

    SvarSlet
  2. Mine forældre er aldrig rare. Jeg er bare for dum til at indse det. Jeg burde have skåret forbindelsen til familien for lang tid siden, men jeg kan ikke undvære dem... Selvom de behandler mig som en sæk lort. Jeg ringer til min mor hver dag, for hun siger, at hun gerne vil høre, hvordan det går. Vores samtaler varer stort set altid under 1 minut, som regel 2, hvis jeg har noget vigtigt at sige. Hvis jeg spørger hende om noget i hendes liv, kan vi godt måske komme op på omkring 10 minutter, men så er det også det. Min farmor og jeg snakker 30-45 minutter næsten hver dag, og ingen af os oplever noget. Men min mor... Tja. Forleden spurgte jeg hende, om hun synes det er irriterende, at jeg ringer. Hun svarede nej, og at det var dejligt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med dem.

    SvarSlet