Den helt store sandhed er... Jeg har lige set på mit ur. 19:32. Jeg troede klokken var 22 eller deromkring. Hvordan kan det være at min krop tager så meget fejl? Jeg vågnede fra min lur klokken 17, da René vækkede mig. Det var nummer 2 lur i dag, og jeg stod op klokken 10. Første lur var fra 10:45 eller deromkring, frem til 12 eller deromkring, og så fra 14 til 17. I nat sov jeg fra 3:45 og så frem til klokken 10, ikke. Så sådan her:
3:30 - 10 = nattesøvn
10:45 - 12 = lur nummer 1
14 - 17 = lur nummer 2
Og nu er mit hoved indstillet på 21-22 stykker. Jeg skulle lige til at tage min aftenmedicin, som jeg normalt tager klokken 21, da jeg så, at klokken kun var halv otte. Jeg forstår bare ikke hvad der sker, altså... Betyder de skide lure så meget? Hvad kan jeg gøre for at komme dem til livs? Skal jeg forsøge at gå en tur i stedet for? Det ville jo være meget godt, kan man sige, men det er fandeme mange ture på én dag...! Jeg tror dog, at jeg vil sætte det til værks fra i morgen. Jeg håber ikke, at der kommer flere lure i dag. Men jeg skal i hvert fald ud at gå senere, så der bliver jeg måske frisket lidt op? Jeg håber ikke, at jeg kommer hjem og bliver slået ud af den dejligt varme lejlighed, og straks hopper i seng.
Jeg må tage mig sammen, altså, jeg forstår ikke, hvor al den træthed kommer fra! Eller, jo det gør jeg - det er fordi jeg sover så meget. Træthed avler træthed. Men det er ikke fordi jeg er træt, altså, det er fordi jeg er søvnig. Sådan, som om jeg er ved at falde ned af stolen. Det er bare ikke i orden, jeg må komme ud og gå nogle ture.
Jeg starter i morgen, selvom jeg lige går en aftentur i dag
- det er hyggeligt, bare René og jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar