Favoritbarnebarn. Må man gerne sige det? Hvis man har 2, og man egentlig lidt bedre kan lide det ene, måske uden at være klar over det? Jeg tror, at min farmor favoriserer mig over min bror. Jeg ved, at hun føler sig svigtet af ham. Han kommer ikke så tit, som hun gerne kunne ønske sig. Men jeg ringer hver dag. Hun siger "Det er jo noget andet med dig, skat, du ringer jo hver dag - du tænker jo på mig." Vi fortæller hinanden hemmeligheder. Hun har tænkt sig at sove siddende i sofaen i nat (selvom jeg har insisteret på, at hun ikke skal), så hun kan komme op "når du kommer i morgen, skat." - hun tænker vist ikke helt over det der med at hendes søn og svigerdatter også kommer. Selvom hun vidste at min bror kom søndag, gik hun alligevel i seng. Min farmor og jeg. Vi snakker om alting. I dag har vi snakket om René, kærlighed, penge, kaffemaskiner, tilgode beviser til Kop & Kande, bæ og minipizzaer. Og kage. For selvom min bror var flink til at skylle opvasken af, så lod han resten af den kage, de havde haft med, stå, og hun kan jo "bare smide den ud, for jeg får jo ikke spist den slags" - og jeg tager jo en kage med i morgen. For den min bror har ladet stå, er ikke nok til os i morgen (mandag eftermiddag) Derfor har jeg, som jeg skrev, lovet at tage resterne med hjem. "Ih, tak skal du have, skat, du er en rigtig guldklump!" - Jeg er yngre end min bror. 7 år. Min farmors og mit forhold er anderledes, nok især fordi jeg er en kvinde, men også fordi min bror slet ikke er som mig. På nogen punkter. Overhovedet. Men jeg tror bare, at hun føler sig bedre tilpas omkring mig, end hun gør om Mark, fordi hun er mere "fri", når det er mig. Det er langt mere afslappet, og vi tager pis på hinanden. Mark ringer og siger "Hej farmor, det er Mark". Min farmor siger "Nå, er det dig, Mark". Jeg ringer og siger "Hvad så, famselutte, din gamle sørøver" eller "Hvordan går det, skumle skovtrold" og min farmor griner og siger "Ih, hvor du kan, du er altid så frisk!"
... Jeg tror faktisk, at min farmor har det lettere omkring mig, end hun har om min bror. Selvom man ikke må sige den slags (tror jeg)
Man må godt sige den slags - det er den skide jantelov der er så dybt plantet i alle os danskere der gør, at vi tænker sådan (:
SvarSletNå, så er jeg mere rolig... Jeg tænkte, at jeg havde forrådt min bror ved at skrive det dér - ja, eller bare tænke det - men jeg synes faktisk at det er sådan. I dag sagde hun "Ja, jeg kan jo godt sige sådan til Rikke, men ikke til Mark" - det handlede om at tage kagen, man havde med, med hjem. Min bror havde efterladt kage, som min farmor var irriteret over. Men jeg havde sagt til hende, at jeg derfor nok skulle tage resten af min kage med hjem.
SvarSletJeg tror vitterligt, at hun bedre kan lide mig, selvom hun ikke er klar over det, måske ikke vil indrømme det overfor sig selv, eller bare sætte ord på. Det behøver hun heller ikke, det er bare tanker, jeg har gjort mig.