De havde én kage tilbage, og den er til min farmor. René luftede ideen om, at vi kunne invitere hende herned til i morgen - men vi er jo begge to syge. Jeg hoster som en der har røget Cecil uden filter i 70 år, og der kommer slim med op, og så har jeg en lille smule feber. Meget lidt, så jeg tager "feber" tilbage. René er stadig lidt forkølet. Vi kan ikke smitte en gammel dame. Men hvornår har de gamle tænkt sig at tage derind? De kan jo komme forbi og tage kagen med - det vil jo være en rigtig god idé. Så kan de hygge sig med den, mens de er derinde. Hvis det først er i næste uge - så kan jeg jo nok godt tage med. Nu må vi se. Ringer til min mor senere.
Men åh! Så skal jeg igennem et foredrag uden lige om, at jeg skal se at komme til lægen OG en fodterapeut, og hvorfor jeg ikke har bestilt tid i dag for det befalede hun mig, da jeg skrev om det her på bloggen sidst. Hun kan godt kan godt blive gal, min mor, hvis jeg ikke gør, som hun siger. Hun burde forstå, at jeg er 32 år. Hun siger til mig "Du tager jo også 2 P-piller" fordi min læge det første år, jeg tog P-piller (da jeg var 23 år) tog 2 hver dag, og hun har ikke smidt det endnu. Nu snakker hun om nedgroede negle, og jeg har IKKE nedgroede negle. Psh. Hun er så irriterende. Men hun er min mor, og jeg elsker hende. For det meste. Men jeg bliver superirriteret på hende, når jeg har snakket med hende i dag. Sådan er det bare med mødre og deres døtre, vil jeg tro. Min mor og jeg har altid været veninder, men det er vi ikke længere. Nu er vi bare sådan... Mor og datter. Det blev vi ret kort tid efter jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 24 år. Da vi ikke så hinanden hver dag. Min mor er lidt ustabil. Men sådan er det vel med mennesker, der drikker så meget som hun gør. Alkoholiker? Hmm... Det ved jeg ikke. Men hun kan fandeme drikke sig selv under bordet hver dag. Og hun gør det. Med stil? Nej. Men altså... igen: hun er min mor, og jeg elsker hende.
På turen ned til Fakta og hjem igen, knækkede mit knæ ikke en eneste gang, så jeg var ikke ved at falde! Er I klar over, hvor cool det er? Jeg havde ikke engang ondt! Og det siger alligevel noget, for vi skulle købe 17 æsker/glas medicin, samt Medilax, og det var mig, der bare det hjem. Det vejede ret meget, faktisk. Flasken med Medilax vejede 1000 ml. Nå, men jeg havde ikke ondt nogen steder, og jeg gik faktisk i et ret godt tempo hele vejen, mest på grund af René, som normalt sænker min fart, fordi han har ondt. Det er sgu synd for ham. Nå, men jeg fik en god gåtur ud af det, fik købt vores piller, mangler dog to æsker, for de havde dem ikke hjemme. Der er en gut, der hedder næsten det samme som René, og ofte får vi udleveret hans medicin, fordi det er i samme genre som det René får, så det gælder om at tjekke navnet inden vi forlader apoteket. Men vi har gjort dem opmærksomme på det nede på apoteket.
Jeg glæder mig til at se, hvad Renés madlavning ender med. Det er ikke så tit, han "får lov" til at lave mad, for jeg bryder mig faktisk ikke særlig meget om hans madlavning. Det er derfor mig, der laver mad til hverdag. Men René får lov i dag, han skulle jo nødigt glemme hvordan man gør. Hæhæ.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar