Nervepirrende...

Jeg tog en lur mens René var i Fakta, og jeg drømte.

René blev ved med at komme med spydige kommentarer til min far, der sagde "Nu er det fandeme nok!" og gik op ad trappen, helt op på øverste afsats, hvor jeg boede. De kom op at slås. Nogen forsøgte at holde mig indenfor, men pludselig blev der helt stille derude. Jeg kunne ikke se en skid. En sagde "Din far er død", og i det samme gik døren op, og René kom ind...

... Og det gjorde han så også i virkeligheden. Han lukkede døren og snakkede med sin mor, så jeg kunne ikke undgå at vågne. Men det dér med, at døren åbnedes samtidig, plus at min mand havde slået min far ihjel... Jeg havde det megadårligt efter jeg var vågnet. Jeg havde det rigtig skidt. Men det gik jo over, så det er jo fint nok... Et eller andet sted.

Renés pensionssag bliver fremlagt 31. januar, og inden den 7. februar har han fået svar om, hvorvidt han kan få pension eller ej. Det er meget stressende for mig, sikkert også for René, men den her blog handler om mig. Jeg har nerverne siddende uden på tøjet allerede. Jeg har bare ikke mulighed for at vise det til nogen. Jeg er meget bekymret. Men okay; man kan anke sagen, og det gør vi jo så bare. Det er bare sur røv, hvis det når derud.