Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 19. oktober 2012

Jonna og teorier

Ih! Hvorfor kommer det kvindemenneske ikke?! Nu er der gået 20 minutter siden den aftale tid. Kommer hun overhovedet i dag? Jeg kunne godt tænke mig at vide det. Jeg skal i bad. Ja, altså ikke lige nu, for jeg har kramper. Jeg stod op klokken 9, og nu er klokken næsten 10:40. Så er hun 25 minutter for sent på den. Jeg hader at vente. Jonna venter. Hun ringer på dørklokken præcis på aftalte tidspunkt, ned til minuttet - hver gang. Det kan jeg godt lide - hun kommer i øvrigt i dag.

Jeg har fået lagt tøjet sammen og på plads. Det har ligget og grint hånende af mig siden jeg vaskede i mandags. Hvis jeg ikke får det lagt sammen med det samme,  går der altid lang tid, før det bliver ordnet. Men både René og jeg var helt  smadrede efter vasken, så vi orkede ikke at lægge tøjet sammen derovre. Og så har det altså ligget inde i stuen på et par stole. Men! Nu er det lagt sammen og lagt på plads - yay!

Og hermed er hjemmehjælperens tid hos os udtjent = hun kommer ikke i dag. De ringede til os i tirsdags, vi nåede ikke at tage telefonen, men vi kunne se på nummeret hvem det var, så vi ringede tilbage. Men de tog ikke telefonen. Og nu er det fredag, og vi har ikke hørt et eneste ord fra dem. Det er fandeme for dårligt, altså. Nå. Men så må jeg jo selv støvsuge. Andet er der vist ikke for. Nederen, når jeg også skal i bad. Der er en grund til, at vi har en hjemmehjælper, der skal støvsuge for os. For helvede, altså... Øgler.

Men det skal som nok gå. Jeg støvsuger, når klokken er 11:30, går i bad klokken 12:30, og Jonna kommer 13:30. Hmm... Måske er det bedre, hvis jeg går i bad klokken 12:00, selvom det bliver en hård nyser. Jeg kan også støvsuge klokken 11:15. Det passer nok bedre. så kan jeg, hvis der er tid, lige hurtigt køre gulvene med en moppe. Det er simpelthen så rart, når gulvene er vaskede og skinnende rene. Så det kommer de også til at være i dag, hvis jeg kan nå det, og kan jeg ikke, ordner jeg det når Jonna går omkring 15:30.

Jeg har besluttet, i samråd med René, at vi ikke nævner den teori med aberne, som Sisse kom med i et af mine tidligere indlæg, ej heller denne passage fra Satans Bibel, som jeg godt kan lide, selvom den rammer lidt ved siden af engang imellem:

"Satanisten erkender, at mennesket samt universet love for aktion og reaktion er ansvarlig for alt, og han lader sig ikke forlede til at tro, at der er nogen, der tager vare på noget som helst. Vi vil ikke længere sidde tilbage og acceptere ”skæbnen” uden at gøre noget ved det, bare fordi det står i bog det-og-det kapitel det-og-det, eller den-og-den salme – sådan er det!
Satanisten véd, at bøn absolut ikke nytter – tværtimod gør den chancen for succes mindre, for den religiøst hengivne bliver alt for ofte siddende tilbage i sit eget selvbehag og beder om noget, der ville kunne opnås meget hurtigere, hvis han selv gjorde en aktiv indsat for at nå det!
Satanisten afskyr udtryk som ”håb” og ”bøn”, fordi de giver udtryk for underkastelse. Hvis vi håber på eller beder om, at noget må gå i opfyldelse, vil vi ikke handle på en positiv måde, der vil få det til at ske. Satanisten, der erkender, at alt, hvad han opnår, skyldes hans egen indsats, tager magten over situationen i stedet for at bede til Gud om, at det må ske. Positiv tænkning og positiv handling er det, der giver resultater.
På samme måde som satanisten ikke beder Gud om hjælp, således beder han heller ikke om tilgivelse for sine forkerte handlinger. I andre religioner vil den, der har gjort noget forkert, enten bede Gud om tilgivelse, eller han vil skrifte over for en anden og bede ham om at bede Gud om syndsforladelse. Satanisten véd, at hvis bøn ikke hjælper, vil skriftemål over for et andet menneske, som han selv, hjælpe ham endnu mindre; desuden er det ydmygende.
Når en satanist gør noget galt, erkender han, at det er naturligt at begå en fejltagelse; og hvis han er oprigtig ked af, hvad han har gjort, vil han tage ved lære deraf og passe på ikke at gøre den samme ting igen. Hvis han ikke er oprigtigt ulykkelig over det, han har gjort, og véd, at han vil gøre det samme igen og igen, så er der ingen som helst mening i, at han bekender og beder om tilgivelse. Men det er jo netop, hvad der sker. Folk skrifter deres synder, så de kan få renset deres samvittighed og være parat til at synde igen – som regel den samme synd"

Det, jeg ikke synes passer, er at ingen kommer til tops uden hjælp fra andre. Det står der jo her, at de gør. Men den her passage er Jonna ikke parat til at høre, og om hun nogensinde bliver det, er tvivlsomt, men jeg har ikke tænkt mig at vise hende den. Jeg har ikke tænkt mig at stille spørgsmål ved hendes tro, jeg lytter bare.

Men nu er det stensikkert at hjemmehjælperen ikke kommer. Det er rart at de lige siger det. Dumme mennesker. Ej, jeg er virkelig irriteret. Men nu er det ved at være tid til at komme i gang med støvsugningen. Det er så rart, når det er gjort, og der er ingen der siger, at mit bad skal være i timevis. Jeg bliver nok rimelig ødelagt af støvsugningen - det plejer jeg. Og så et bad bagefter? Outrageous! Men jeg må klare den så godt jeg kan.

Rikke signing off for now

Ingen kommentarer:

Send en kommentar