Alt har en ende

"This moonlit night - late october's swirling fog gloom"

 23. oktober. Klokken er 21:48.

Kurt er her.

Hamid har ringet. Han vil blive her til onsdag.

Det er ok med os - men jeg tvivler på at det sker.

Han er mystisk.

Dog flink.

Men efteråret er for alvor sat ind. Det har været efterår længe. Men først nu har jeg sådan rigtig "oplevet" det. Der er så mange røde, gule og brune blade overalt, hvor jeg sætter mine fødder. Det er mærkeligt at tænke på, at det lige har været sommer. Jeg glæder mig til vinterens komme. Bliver den til noget denne gang? Det gjorde den ikke sidst. Det var en dårlig vinter. Jeg savner de hårde, iskolde vintre. "Oh God I miss you". Kan I ikke huske den sidste, hårde vinter? Det må næsten have været i... hmm... 2009. Jeg tror ikke, at det var i 2010, og det var i hvert fald ikke i 2011. Men 2009. Det passer meget godt. Sne til knæene, snestorme, som man bare skulle ud i, mærke sneen lægge sig som et tæppe på ens hoved, mens det inderste lag smeltede og gled ned i både øjne og mund. Øjnene måtte man jævnligt tørre af, og al de snevand, der kom ind i munden, spyttede man ud... Ahh... Den tid savner jeg. Dengang det var RIGTIG vinter. Og det er jo ikke overdrevet lang tid siden. Det er ikke en "dengang jeg var barn, måtte vi gå barfodet i snevejr 10 kilometer for at komme i skole, og vi havde ingen jakker, for det var der ikke råd til, og når vi skulle hjem, kunne vi heldige, hvis det ikke var snestorm" - sådan en er det ikke. Jeg stemmer for at det bliver sådan en vinter igen denne gang. Men okay. Alting har en ende.

Everything dies...