Jeg græder så meget lige nu, over noget, som skete for 8 år siden. Min bedste ven blev aflivet, fordi hun havde vand i lungerne. Hun blev kun 10 år. Jeg stod og så på, at dyrlægen barberede et stykke af Daniis pels på hendes ben og stak nålen ind i huden. Danii var stadig i narkose, og gudskelov for det. Ellers var jeg knækket meget mere, end jeg gjorde. Jeg så at hun fik sprøjten. Jeg stod derinde i 2 minutter, og så måtte jeg gå ud. Jeg kunne ikke stå og se på, at min bedste ven "sov ind". Det er det værste, jeg har oplevet. Min mor blev derinde, til Danii var død. Jeg betalte regningen og gik grædende hjem.
Dengang jeg fik hende... Hun følte sig hjemme med det samme. Dette billede er taget et par uger efter hun var kommet til sit nye hjem.
Jeg har faktisk en del billeder som det her, og jeg har valgt det her, som viser hende, mens hun forsøger at tage en morfar.
Ak ja... Minderne vælter frem, og de er ikke længere negative. Tak, René, for at få mig til at indse, at det er de gode ting, man skal huske. Jeg vil forsøge at kigge på billederne noget oftere, frem for at se hendes aflivning hver gang, jeg tænker på hende. Hun var bare... Det bedste. Den bedste, uden sammenligning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar