... I'm just good lookin'
Det tænker jeg tit over, det der med ondskab. Jeg føler mig nemlig ret ond ret ofte. Jeg kan f.eks. godt finde på at tage den sidste tår sodavand, når jeg ved at René er lige så tørstig, som jeg er. Eller det sidste stykke af et brød. I ved, onde ting. Jeg burde gemme sodavandet til ham, jeg burde give ham det sidste stykke brød... Sådan er det bare. Det har jeg lært derhjemme. I en periode der strakte sig over næsten 10 år, var min mor undervægtig, hun fik ikke nok næring, fordi maden gik til min far og mig, fordi hun mente, at vi havde mere brug for det. Og jeg plejer som regel at sørge for at René får, hvad han skal have. Men... Engang imellem dukker den dér ondskab op i mig. Og det er egentlig ret skræmmende.
For hvis jeg kan være ondt på den måde - kan jeg så også være ondt på andre måder? Og hvor mange stadier skal der være før jeg ender som psyko-killer? "I sure as hell ain't Mickey Mouse, I'm a killer in disguise" (det er et citat fra "Madman" der handler om en... Ja madman, som går amok i Disneyland)
Jeg er bange for mig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar