Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 6. oktober 2012

Nirvana - Puddle Of Mudd???

Yeah. Jeg er en af de heldige. Jeg har en gut, der sidder og fabler om ligegyldige ting fra en ligegyldig hjemmeside, når jeg prøver at lytte til musik. How about that. Så heldig har man næsten ikke lov for at være!

Jeg har lavet en masse nye sedler til René - haha. Der er mange gode imellem, synes jeg. Jeg har en hel stak nu, jeg vil skyde på, at der er omkring 50-60 stykker. Men jeg har også bare malket medieafspilleren - så hvis der skal nye til, inden jeg har hentet ny musik, der kan buges, må jeg selv være kreativ. Haha.

Men! den kære Jonna kommer i dag. Det har jeg glædet mig til længe. Hun kommer klokken 14, og jeg skal have ryddet op and so inden hun kommer. Jeg kan ikke helt overskue det - men egentlig, så tror jeg ikke, at det betyder særlig meget for hende, om her er rodet eller ej. Jeg vil dog forsøge at få samlet tankerne nok til lige at få ryddet det værste op.

"My Sharona" er altså en virkelig cool sang! Jeg har haft den i mange år, og jeg bliver aldrig træt af at lytte til den!

Nå, men jeg ville sige dette: Det lader ikke til - men er ikke helt fast endnu, på så kort tid - at jeg har nogen bivirkninger ved Zonegran. Så jeg har - igen - malet fanden på væggen. Men det er jo snart mit trademark. der er da i hvert fald ikke noget galt. Haha. Plus at jeg ikke har haft myoklonier (kramper uden anfald) siden jeg startede på det. Det lader til, at de virker efter hensigten. Lige nu har jeg spændinger i højre bryst - men det har ikke noget med de nye piller at gøre.

Er det egentlig ikke lidt "mærkeligt" at folk på Youtube nedgør Puddle Of Mudd fordi Wes Scantlin (sangeren) minder om Kurt Cobain? Og at deres musik er sådan lidt Nirvana-agtigt? Først og fremmest vil jeg gerne sige: Fordi man har skulderlangt, lyst hår, behøver man ikke at kæmpe for at ligne Kurt. For det andet havde Nirvana altså ikke patent på grunge - der er andre bands, der har lov til at spille den slags musik, Nirvana lavede. Hvis jeg laver en sang, som er samme genre og samme stil som f.eks. Madonna, behøver det jo ikke at jeg gerne vil være Madonna. Det kan også betyde, at jeg gerne vil lave en god popsang med en lidt alternativ tekst. Jeg synes at det er latterligt at Puddle Of Mudd bliver sammenlignet med Nirvana på ovenstående årsager. Men okay; nogen mennesker er bare ikke "den hurtigste knallert på havnen". 

Åh, jeg har det faktisk ret dårligt lige nu. Svimmel og småondt i hovedet, og så er jeg meget træt.  Jeg burde gå i seng og lige snuppe 1½ time på langs. Tja. Jeg kan ikke se hvorfor ikke. Så jeg smutter.

Og husk: nu er der kun, rundt regnet, 3 uger til de 5 år!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar