Hm. Min mor kigger lige forbi i morgen for at hente kul til sin vandpibe. Jeg forklarede hende, hvor man kan købe det. Bagefter sagde René at hun kan få hans!!! Det er fandeme alligevel noget stort. Jeg ringede til min mor, og da jeg var færdig med det, sagde René, at hun kunne få al det vandpibegrej, han har, fordi han ikke skal bruge det mere!!! Hvad fanden sker der?! Jeg troede at René hadede min familie, og så siger han det dér? Wow... Om hun kommer ind er tvivlsomt pga min far (jalousi - han er IKKE velkommen), men bare det, at hun må få noget af hans... Det er sgu stort. Jeg er helt i benovelse.
Man... Remember this? Så vidt jeg ved, har Leila Ks karriere gået op og ned, og denne sang var et kæmpe hit i... hmm... 1995 eller sådan noget, og senere hen er hun set rode i containere efter mad til sig selv. Ved ikke om det er korrekt, eftersom jeg kun har læst det på Wiki, og det er et sted, hvor "almindelige" mennesker skriver, hvad de har hørt, læst eller set, og man kan altid rette i det, hvis man ønsker det. Det er bare at trykke på et link. Det er ikke dér man finder informationer, hvis man skal bruge det til noget vigtigt. Nu synes jeg så ikke, at Leila Ks musik er så spændende at jeg bare MÅ finde andre kilder end bare Wiki, så jeg nøjes med den.
Jeg var 15 år i 1995, og jeg kan ikke huske noget som helst fra det år. 1994, 1993 og 1996 - jo. Men ikke 1995. Sært. I 1993 var jeg igennem Europa i en autocamper for at nå til EuroDisney i Frankrig - og det var ikke noget værd overhovedet. Når man er 13 år, er man nok for gammel til den slags. Heldigvis kunne jeg købe en halv million Guns N' Roses T-shirts. Året efter var jeg igennem Europa i en autocamper (en anden rute) for at nå til Rom. Det var også en spændende tur, og jeg tog en masse billeder, primært af Vatikanet og de forskellige ruiner. Og så kunne jeg købe en halv million T-shirts med Megadeth. I 1996 fik jeg det musikanlæg, jeg nogensinde havde ejet, og jeg ville gerne have det i dag, hvis det ikke var gået i stykker. Men det stod lige så langsomt af. Der var en forstærker, en båndoptager, en radio og en cd-piller. Tilsidst var det kun radioen, der duede. Det havde den smukkeste champagnefarve, og højttalerne var geniale. Til sidst tog jeg i min desperation ud i Bilka for at købe et anlæg. Jeg valgte det pæneste, det kostede 799 kroner, og jeg sagde til ham gutten, at jeg gerne ville købe det. Men jeg havde ikke tænkt på at høre lyden, så han skruede op, så jeg lige kunne høre hvordan lyden var, jeg var ligeglad, så jeg købte det bare. Jeg kom hjem med det og satte det til, tog det med da jeg flyttede hjemmefra, og ligeså langsomt stod det af, så kun radioen duede. Så tog jeg sagen i egen hånd og smed min musik ind på computeren og hørte det igennem mine computerhøjttalere, som havde en god lyd. Det var i 2005.
Jeg husker meget fra fortiden, men min korttidshukommelse er brændt af. Tror det er på grund af den medicin, jeg får - ellers er det fordi jeg er blevet gammel. Hehe. Faktisk er det slet ikke noget at grine af. Det er hæsligt at blive gammel i en alder af 32 år. Men jeg er gammel. Min krop er gammel og jeg føler mig gammel. Sur røv. Men det går nok. Jeg har hørt et sted, at man godt kan have det sjovt, selvom man er gammel. Det vil jeg have. Yeah. Take that, you motherfuckers.
Kan I huske jeg har fortalt jer om dengang jeg kastede op, og i stedet for at gå ud på toilettet, åbnede jeg mit vindue og kastede op dér, ned af både skråvæggen og taget... Hehe. Jeg skulle starte min 15-års fødselsdag med at gøre rent efter dagen forinden. Min dengang veninde, Camilla, hold "nonfirmation" dagen før, og jeg var SÅ fuld. Min mor fulgte mig hjem klokken 23, og festen startede klokken 18. Jeg vågnende op til troen om, at bræk-scenen var en drøm. But nooo.... Haha. Gæsterne sad neden under og jeg gjorde min vindueskarm ren. Så lidt fra 1995 kan jeg da godt huske!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar